|
MODAVI er en lille passioneret familievirksomhed, som primært
beskæftiger sig med produktion af dansk vin, men også gerne
stiller sin erfaring til rådighed med rådgivning omkring
vinproduktion, anlæg af vinmarker samt salg af materialer og
tilbehør til andre danske vinbønder. På hylderne i vor
butik er der desuden blevet lidt plads til forskellige
specielt udvalgte og spændende udenlandske vine.
Navnet er dannet af vores kerneprodukt: MOderne
DAnsk VIn. Vi kombinerer andre
landes lange og stolte traditioner indenfor vinproduktion
med det korte erfaringsgrundlag og de mere begrænsede
muligheder her i landet - oftest på grund af den
relativt korte og kølige vækstsæson.
Klimarelaterede forhold vil på længere sigt med stor
sandsynlighed åbne muligheder for en øget produktion af
både røde og hvide vine i Danmark.
Vi arbejder derfor målrettet og professionelt med fokus
på konstant videreudvikling og forbedring af vore egne
produkter. På vore to moderne vingårde i Trekantområdet vil vi
i fremtiden bestræbe os på at fremstille et bredt udvalg af
en lang række forskellige kvalitetsvine.
Har du lyst til at høre mere, er du altid velkommen til at
kontakte os.
Venlig hilsen fra vinbønderne
Lillian og Kim F. Madsen
MODAVI ApS
|

|